Hej

Du har klikket dig ind på en af de små hyggelige steder i limfjordslandet. Nærmere præcist der hvor Himmerland og Han Herred mødes.

Vores lille jollehavn, som idag er ved at være fuldt udbygget til den ønskede kapacitet, har en ret kort historie. Stedet hvor jollehavnen ligger, er det oprindelige færgeleje fra den tid hvor Aggersund skulle krydses med færge.

Færgelejet som i sin tid blev bygget af svære egetræsstolper, er i dag næsten eroderet bort af tiden. En del af de nye gangbroer, har dog stadig noget af det gamle træværk som fundament. Gangbroerne understøttes efterhånden af nye stolper, når det gamle træværk smuldre bort.

Denne side håber vi bliver en kilde til information om hvad der sker på havnen samt i Aggersund bådelaug, der har brugsretten i havnen.

Bestyrelsen